top of page

PRESSEMEDDELELSE: MASTERCLASS FOR SPECIALVAREHANDLEN

”Vi ser i stigende grad at større kædebutikker og dagligvarehandlen tilbyder deres talentfulde medarbejdere et uddannelsesforløb med henblik på at udvikle og fastholde deres dygtige medarbejdere, hvilket kan være svært som selvstændig butiksejer at konkurrere med, derfor har vi taget dette initiativ”, udtaler branchedirektør, Nikolai Klausen.


Masterclass starter i september 2023 og afsluttes i marts 2025 og det består af fire moduler – ét hvert halvår, indenfor to eller tre dage. Masterclass modulerne afvikles indenfor de afsatte dage og der er derfor ingen behov for yderligere hjemmearbejde eller eksamener, som ellers vil beslaglægge medarbejderens tid. Modulerne afsluttes med bestået eller ikke bestået.


”Vi oplever en specialvarehandel, som er under hurtigere og hurtigere forandring, hvilket resulterer i et øget behov for kompetenceudvikling. Det er ikke kun butiksejerne, der efterspørger denne mulighed. Vi oplever i stigende grad et ønske fra talentfulde medarbejdere, som ønsker at gøre karriere indenfor specialvarehandlen”, fortsætter Nikolai Klausen.


Samtlige moduler bliver afviklet på Handelsfagskolen i Skåde - lidt udenfor Aarhus, hvor der ligeledes vil være mulighed for kost og logi for de deltagende medarbejdere. Masterclass forløbet er udviklet som et AMU-kursus forløb, hvilket betyder at arbejdsgiveren kan modtage VEU-refusion.


”Vi anbefaler et samlet forløb bestående af de fire moduler, så medarbejderne får et samlet kompetenceløft og viden indenfor de fire emner. Alle bestået medarbejdere vil modtage et Masterclass bevis som bevis på gennemført uddannelse og at de nu har en Master i Retail”, afslutter branchedirektør, Nikolai Klausen.


Kort beskrivelse af modulerne:


Modul 1 – 4.-5. september 2023

Sociale medier som markedsføringskanal – 2 dage



Her vil deltageren lære at udarbejde og udføre markedsføringsaktiviteter på de sociale medier ved hjælp af viden om forskellige sociale medier, analyse af målgruppe samt indsamling og analyse af data. Deltageren vil bl.a. stifte bekendtskab med de mest relevante sociale medier, SoMe strategi og Content Markedsføring.










Modul 2 – 18.-19. marts 2024

Rytmer og rutiner til "salgsklar" butik – 2 dage.



Her vil deltageren lære at arbejde systematisk og struktureret med de arbejdsopgaver, der indgår i "salgsklar butik", anvende butikskonceptet på en sådan måde, at butikken fremstår spændende, inspirerende og højaktuel for derved at skabe mest muligt salg.












Modul 3 – 9.-11. september 2024

Salgsledelse – 3 dage



Deltageren kan efter dette modul opstille relevante salgsmål for butikken eller afdelingen som helhed, nedbryde resultatmål til operationelle aktiviteter og handlinger, sikre en sammenhæng mellem resultatmål og aktivitets-indsats.













Modul 4 – 17.-19. marts 2025

Butiksdrift og optimering – 3 dage



Efter dette modul vil deltageren kunne benytte værktøjer til at identificere og optimere salg og indtjening. Deltageren kan anvende handlingsparametre, som øger butikkens omsætning og indtjening, identificere udviklingsområder og opstille realistiske målsætninger samt løsningsforslag.











Tilmelding:

Man kan læse mere og tilmelde sig på weardenmark.com.


For yderligere information, kontakt:

Nikolai Klausen

Branchedirktør for Dansk Detail, WEAR, Men’s Fashion World og Skobranchen.dk

Mobil 9137 3130


Hent Masterclass folder her.





92 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page